Her er kilderne, hvis nogen spørger. Hvert trick i spillet peger på noget, der faktisk er sket: bøder, domme, afsløringer eller helt lovlig branchepraksis.
Betalte kommentar-hære
Samsung fik i 2013 en bøde på cirka 340.000 dollars af Taiwans konkurrencemyndighed for at hyre studerende og bloggere til at kritisere konkurrenten HTC i onlinefora. Bureauet bag kampagnen sendte ugerapporter til Samsung med opgørelser over kommentarer og målopfyldelse. Trolling drevet som konsulentprojekt, med KPI'er og statusmøder.
Kilder: VentureBeat · Slate
Den danske virkelighed: Dansk Erhverv politianmeldte i 2021 en virksomhed for falske Trustpilot-anmeldelser, og Trustpilot har selv fået millionbøde for manglende kontrol med anmeldelserne.
Kilder: Dansk Erhverv · DR
Demonstranter til leje
Crowds on Demand er et amerikansk firma, der siden 2012 helt åbent har udlejet demonstranter, fans og "bekymrede borgere" til 100-300 dollars pr. person. I 2018 blev firmaet sagsøgt af en tjekkisk investor, der hævdede, at en rival havde lejet demonstranter til at marchere foran hans private hjem.
Kilder: Wikipedia · InfluenceWatch
Bureauet pitcher historien
Facebook hyrede i 2011 PR-bureauet Burson-Marsteller til diskret at pitche kritiske historier om Googles privatlivspraksis til journalister og bloggere. Bureauet ville ikke oplyse, hvem kunden var. En af bloggerne offentliggjorde hele mailkorrespondancen, og Facebook måtte indrømme at stå bag. Taktikken er klassisk: bureauet går til pressen, konkurrenten får historien, og kundens navn står ingen steder.
Kilde: The Guardian
Tippet til tv
Forbrugermagasiner som DR's Kontant og TV 2's Operation X lever af tips og har afsløret alt fra skattefusk til systematisk svindel. Programmerne gør et vigtigt stykke arbejde. Mønstret fra virkeligheden er bare, at en vane ofte deles af en hel branche, mens det er den ene virksomhed i programmet, der bærer historien. I spillet er det dig, der sender tippet.
Kilder: DR om Kontant · TV 2 Operation X
PR-bureauets eget nyhedssite
Facebook hyrede i 2018 PR-bureauet Definers, som plantede negative historier om blandt andre Google og Apple via bureauets eget nyhedssite NTK Network og forsøgte at kæde Facebooks kritikere sammen med George Soros. Facebook fyrede bureauet, da New York Times afslørede samarbejdet.
Kilder: Forbes · TechCrunch
Det kan også vælte bureauet selv: Britiske Bell Pottinger drev en skjult kampagne for Gupta-familien i Sydafrika med falske konti og hashtagget #WhiteMonopolyCapital. Branchens egen forening ekskluderede firmaet i 2017, og det kollapsede kort efter.
Den købte vagthund
Walmart og Oracle stod bag Free and Fair Markets Initiative, en tilsyneladende uafhængig vagthund-organisation, hvis reelle formål var at kritisere Amazon. Tobaksindustrien brugte samme greb i 80'erne og 90'erne med kunstige "rygerrettigheds"-grupper, der kæmpede mod rygeforbud.
Kilde: Study.com om astroturfing
Falske profiler i stor skala
Wiki-PR-skandalen i 2013: over 250 brugerkonti blev bandlyst fra Wikipedia for betalt redigering af virksomheders artikler. Wikimedia strammede efterfølgende reglerne, så betalt redigering skal deklareres åbent.
Kilde: Wikipedia om Wiki-PR-skandalen
Og Devumi-sagen: firmaet solgte millioner af falske følgere og likes fra bot-konti, ofte bygget på rigtige menneskers stjålne identiteter. New York Times afslørede det i 2018, firmaet lukkede samme år, og forligene med New Yorks statsadvokat og FTC fulgte.
Kilder: New Yorks statsadvokat · Om FTC-forliget
Skuffeselskaber og skattely
Panama Papers-lækket i 2016: 11,5 millioner dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca afslørede skuffeselskaber for politikere, virksomheder og kendte i mere end 200 lande. Paradise Papers fulgte året efter.
Kilde: ICIJ
Nordens eget bidrag: gennem Danske Banks lille estiske filial strømmede der fra 2007 til 2015 omkring 200 milliarder euro, primært fra kunder uden for Estland. Banken erklærede sig i 2022 skyldig i USA og betalte over to milliarder dollars.
Kilder: SEC · Greenberg Traurig om forliget
Udbytteskat
Den danske udbyttesag: statskassen blev frem til 2015 franarret omkring 12,7 milliarder kroner gennem uretmæssige refusioner af udbytteskat. Sagen førte til retssager i flere lande og er en af de største svindelsager i danmarkshistorien.
Kilde: Wikipedia om CumEx-sagerne
I 2024 fik hovedmanden Sanjay Shah 12 års fængsel ved Retten i Glostrup, den hårdeste dom for økonomisk kriminalitet i Danmark nogensinde. Han har anket.
Kilde: DR
Datalæk
Equifax-lækket i 2017 ramte 147 millioner mennesker og endte i et forlig på mindst 575 millioner dollars med de amerikanske myndigheder.
Kilde: FTC
Uber gik en anden vej: da hackere i 2016 tog data på 57 millioner brugere, betalte firmaet dem 100.000 dollars for at tie og bogførte beløbet som en fejlfinder-dusør. Sikkerhedschefen blev i 2022 dømt for at dække over lækket.
Kilder: Justitsministeriet (USA) · Bloomberg
Greenwashing
I spillet kan et poleret grønt image få en shitstorm til at prelle af, uanset hvad der foregår bag facaden. I virkeligheden er kursen strammet: Forbrugerombudsmanden og EU har de senere år skærpet kravene til dokumentation bag klimapåstande i markedsføring, netop fordi grebet virkede så godt.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
Syvårskrigen om telefonen
Apple og Samsung brugte årene 2011 til 2018 på at sagsøge hinanden over hele kloden, alt imens de handlede komponenter med hinanden for milliarder. Sagen om iPhonens afrundede hjørner endte i 2018 med 539 millioner dollars til Apple, hvorefter parterne indgik forlig. Historiens største design-patentsag handlede om, hvem der måtte sælge en firkant med runde hjørner.
Kilder: Bloomberg · Insurance Journal
Skraldespanden
Oracle indrømmede i 2000 at have hyret privatdetektiver, der forsøgte at købe skraldet fra organisationer, som talte Microsofts sag under antitrust-sagen. Detektivbureauet tilbød rengøringspersonalet 1.200 dollars for affaldet. Larry Ellison kaldte det bagefter en borgerpligt.
Kilder: Time · The Register
HP gik skridtet videre i 2006: bestyrelsesformanden lod privatdetektiver skaffe telefondata på journalister og bestyrelsesmedlemmer ved at udgive sig for at være dem. Formanden måtte gå, en efterforsker erklærede sig skyldig, og HP indgik forlig med de overvågede journalister.
Kilder: Wikipedia om HP-skandalen · Washington Post
Tru med et søgsmål
Da Financial Times' journalister gravede i betalingsfirmaet Wirecard, blev journalisterne politianmeldt af det tyske finanstilsyn for markedsmanipulation, og shorting af aktien blev forbudt. Halvandet år senere manglede der 1,9 milliarder euro i regnskabet, direktionen var på flugt, og anklagerne mod journalisterne blev droppet: deres artikler var korrekte.
Kilder: Wikipedia om Wirecard-skandalen · ESMA om short-forbuddet
Short-rapporten
Shortsælgeren Hindenburg Research offentliggjorde i 2020 en rapport om ellastbil-firmaet Nikola og påpegede blandt andet, at firmaets reklamevideo viste en lastbil, der blot trillede ned ad bakke. Stifteren blev dømt for svindel og fik fire års fængsel. Rapporten var samtidig en forretning: Hindenburg havde shortet aktien og tjente på faldet.
Kilder: CNBC om dommen · CNBC om straffen
Kopivarerne
Kopiprodukter er en milliardindustri, og domstolene svinger. Cideren: Thatchers vandt i januar 2025 ankesagen mod Aldis kopi, hvor retten fandt, at ligheden skulle fortælle kunden "som Thatchers, bare billigere". Kiksene: Oreo-ejeren Mondelez sagsøgte i maj 2025 Aldi for kopieret emballage, og den sag kører stadig. Stolen: Stokke har vundet ophavsretssager om Tripp Trapp-stolen i flere lande, men tabte varemærket på selve formen ved EU-Domstolen.
Kilder: IPKat om Thatchers-dommen · CNN · INTA om Tripp Trapp
Og den danske keramikkrig: Sø- og Handelsretten dømte Christian Bitz og grossisten F&H til at betale 6,4 millioner kroner til keramikeren Kasper Würtz, fordi 15 produkter i Bitz' stentøjsserie var efterligninger af Würtz' håndlavede keramik. Sagen sluttede år senere i et fortroligt forlig.
Kilder: DR · Jyllands-Posten
Aftalen om ikke at stjæle hinandens folk
Apple, Google, Intel og Adobe indgik hemmelige aftaler om ikke at rekruttere hinandens medarbejdere. Det holdt lønningerne nede for titusindvis af ingeniører, og i 2015 godkendte en dommer et forlig på 415 millioner dollars til cirka 64.000 ansatte. I spillet er headhunt et angreb. I virkeligheden var det så værdifuldt, at selve forbuddet mod det var et kartel.
Kilder: TechCrunch · NBC News
Pust til strejken
Tesla nægtede at tegne overenskomst i Sverige, og i oktober 2023 gik IF Metalls mekanikere i strejke. Så bredte det sig: havnearbejdere i Sverige, Danmark, Norge og Finland blokerede Tesla-biler, elektrikere droppede Tesla-opgaver, og postvæsenet holdt nummerpladerne til nye Teslaer tilbage. Konflikten blev en af Sveriges længste nogensinde og endte i august 2026, efter 1.021 dage, da Tesla havde købt de sidste strejkende ud. I spillet er det dig, der puster til naboens strejke.
Kilder: The Register · Electrek
Konkurrenceklausulen
Sandwichkæden Jimmy John's fik i årevis timelønnede sandwichmagere til at skrive under på, at de i to år hverken måtte arbejde for konkurrenter eller inden for cirka tre kilometer af en Jimmy John's-butik. Justitsministrene i New York og Illinois underkendte klausulerne i 2016, og kæden droppede dem og betalte 100.000 dollars.
Konsulentrapporten
McKinsey rådgav Purdue Pharma om at "turbolade" salget af OxyContin midt under opioidkrisen. Planen hed internt Evolve to Excellence. Konsulenthuset har siden betalt 573 millioner dollars i forlig med amerikanske delstater og yderligere 650 millioner til de føderale myndigheder.
Kilder: NPR · Justitsministeriet (USA)
Den bestilte undersøgelse
I 1960'erne betalte sukkerindustrien Harvard-forskere for oversigtsartikler, der frikendte sukker og udpegede fedt som synderen bag hjertesygdom. Betalingen blev aldrig oplyst, og artiklerne prægede kostrådene i årtier. Dokumenterne blev først gravet frem i 2016. I spillet er undersøgelser angrebskort. Det er ikke en tilfældighed.
Hyr ministerens søn
JPMorgan kørte i Asien et internt program ved navn Sons and Daughters: børn af kinesiske embedsmænd og direktører fik job og praktikpladser, prioriteret efter hvilke forretninger deres forældre kunne henvise til banken. Banken betalte 264 millioner dollars i 2016 for at lukke sagen.
Den nordiske parallel: Svenske Telia betalte over 330 millioner dollars til et skuffeselskab ejet af den usbekiske præsidents datter for at komme ind på landets telemarked. Det globale forlig i 2017 kostede 965 millioner dollars.
Og en dansk sag, der stadig kører: Da den britiske forsvarskoncern Babcock ville byde på Danmarks milliardindkøb af nye fregatter, hyrede den udenrigsministerens søn, Bergur Løkke Rasmussen, til at stå for kontakten til danske politikere og ministerier. Flere partiers ordførere kaldte konstruktionen nepotisme; han afviser selv enhver interessekonflikt. Sagen er ikke afgjort.
Svingdøren
Da EU-Kommissionens tidligere formand José Manuel Barroso i 2016 blev bestyrelsesformand i Goldman Sachs International med Brexit som rådgivningsområde, udløste det en sag hos EU's ombudsmand, en underskriftindsamling med 80.000 navne og længere karensperioder for afgående kommissærer. Døren svinger begge veje: virksomhederne udlåner eksperter til systemet, og systemets folk går ud til virksomhederne.
Kilder: LSE · Corporate Europe Observatory
Uber Files-lækket viste desuden, at EU's tidligere digitalkommissær Neelie Kroes kontaktede hollandske topfolk på Ubers vegne, mens hun stadig var underlagt karensperioden og havde fået direkte afslag på at arbejde for firmaet.
Kilder: Europa-Parlamentet · DutchNews
Skriv lovteksten selv
En kortlægning fra USA Today, Arizona Republic og Center for Public Integrity fandt over 10.000 lovforslag i amerikanske delstater, der var kopieret næsten ordret fra skabeloner skrevet af interesseorganisationer og virksomheder. Mere end 2.100 af dem blev vedtaget som lov.
Kilde: Center for Public Integrity
Betalte spørgsmål i salen
Cash for questions, 1994: To britiske parlamentsmedlemmer tog imod penge, op til 2.000 pund pr. spørgsmål og efter sigende leveret i brune kuverter, for at stille spørgsmål i Underhuset på vegne af Harrods' ejer. Skandalen kostede dem karrieren og partiet et af dets sikreste mandater.
Kilder: Yahoo News UK · Tobacco Tactics (University of Bath)
Den nyttige regulering
Da den amerikanske kongres i 2009 gav sundhedsmyndigheden FDA magt over tobak, støttede markedslederen Philip Morris loven og hjalp med at skrive den. Konkurrenterne døbte den Marlboro Monopoly Act: reklamebegrænsningerne fastfrøs markedsandelene, og markedslederen havde mest at fastfryse.
Tænketanken
ExxonMobil har over tyve år kanaliseret mere end 36 millioner dollars til tænketanke og grupper, der såede tvivl om klimavidenskaben, heriblandt Competitive Enterprise Institute.
Kilder: Union of Concerned Scientists · DeSmog
Venskabet på rådhuset
Farum-sagen: Borgmester Peter Brixtofte lod kommunen betale ni millioner kroner i overpris for en halrenovering, mod at entreprenøren sponserede byens håndboldklub med ti millioner. Han fik to års fængsel for groft embedsmisbrug, og Højesteret stadfæstede dommen i 2008.
Kilder: DR · Lex om Farum-sagen
Det koster arbejdspladser
Da Amazon i 2017 udbød sit andet hovedkvarter, bød 238 byer med skatterabatter og tilskud. New Jersey alene tilbød syv milliarder dollars. Løftet om 50.000 arbejdspladser fik byerne til at betale for at blive valgt.
Kilder: Brookings · BuzzFeed News
Løfterne holder ikke altid: Foxconn lovede i 2017 Wisconsin 13.000 job og 10 milliarder dollars i investeringer mod subsidier i milliardklassen. I 2021 blev aftalen forhandlet ned til 1.454 job og et subsidieloft på 80 millioner dollars.
Statsstøtten med skattekort
Irlands skatteaftaler gav Apple en effektiv selskabsskat helt ned til 0,005 procent. EU-Domstolen slog i 2024 endeligt fast, at aftalerne var ulovlig statsstøtte, og Apple måtte efterbetale 13 milliarder euro. Subsidierne pr. trin Politisk Indflydelse er spillets version af samme håndtryk.
Og LuxLeaks: lækkede dokumenter viste i 2014, at Luxembourg havde givet skræddersyede, fortrolige skatteaftaler til flere hundrede multinationale selskaber.
Kilde: ICIJ om LuxLeaks
Karteller i udbuddene
Vejstribesagen: Danmarks to største vejmarkeringsfirmaer bød sammen som "konsortium" på Vejdirektoratets udbud, med aftalt fordeling af distrikterne og fælles priser. Højesteret fandt konsortiet ulovligt i 2019, og Østre Landsret gjorde overtrædelsen strafbar i 2024.
Kilder: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen · KFST om straffesagen
Og Atea-sagen, danmarkshistoriens største bestikkelsessag: embedsmænd fik rejser, middage og udstyr fra en særlig konto, mens Region Sjælland købte IT for over en halv milliard kroner hos leverandøren. Otte blev dømt i 2018, og straffene blev skærpet i landsretten.
Kilder: Domstolsstyrelsen · TV 2
Grønmaling i stor skala
Volkswagen monterede snydesoftware i elleve millioner dieselbiler, så de bestod testen i laboratoriet og forurenede op til 40 gange grænsen på vejen. Regningen rundede 30 milliarder dollars, og selskabet erklærede sig skyldig i kriminelle forhold i USA.
Kilder: Justitsministeriet (USA) · EPA
Fondsgiganten DWS markedsførte sig som ESG-leder, indtil politiet ransagede hovedkvarteret i Frankfurt. Bøderne endte på 25 millioner euro i Tyskland og 19 millioner dollars hos det amerikanske finanstilsyn, og direktøren gik af. Sagen startede med en intern whistleblower.
Kilder: ESG Today · ESG Today om SEC-bøden
Alle sager er gengivet efter offentligt tilgængelige kilder som bøder, domme, forlig og presseomtale. Ingen af de omtalte virksomheder eller programmer har nogen forbindelse til Ruthless Returns. Spillet er satire: metoderne er virkelige, firmaerne i spillet er det ikke.